August Moon har med den erotiske novelle Online maskerade leveret en yderst velskrevet novelle.
Forfatteren formår at spille på hele klaveret med nogle særdeles fine elementer, der gjorde lytningen af lydbogen til en kæmpe fornøjelse. Jeg er vild med at sproget er classy, også selvom stemningen bliver dampende hed som i en sauna...
Det classy består især af både de galante pointer, den gode adfærd mellem mennesker, snakken om samtykke og ærligheden i at to mennesker kan møde hinanden online, og finde kemien ved det personlige møde.
Jeg vil ikke spoile handlingen, men forfatteren formår virkelig at skabe drama i den afsluttende del af novellen - det her er SÅ godt! Virkelig godt udtænkt, og en sand fornøjelse at opleve. Det er første novelle fra denne forfatter, men bestemt ikke den sidste. Det har været prima på alle måder, og novellen skal naturligvis have de fulde seks stjerner.
Læs mere om, og køb novellen herfra: https://www.saxo.com/dk/online-maskerade_lydbog_9788785263223

Ingen kommentarer:
Send en kommentar