Forfatteren har med bogen Velkommen i klubben - din swingermanual givet os alle den bog, hun ville ønske allerede var skrevet da hun selv tog første skridt ind i en swingerklub. Det er en væsentlig pointe i starten af hendes podcast Swinger, at hun gerne vil fjerne tabuer omkring swingerklubber - og her fungerer bogen som god forlængelse af netop denne podcast.
Jeg valgte at købe bogen som lydbog, da jeg vidste, at jeg skulle konfigurere en ny telefon, og det fortrød jeg bestemt ikke, for Anne-Kirstine Dyrvig Sant har en fantastisk stemme. Den minder mig en del om Ibi Støvings, og det er en ret vigtig detalje, når man skal lytte til oplæsningen af en bog, at den falder i ens smag.
Forfatteren kommer med nogle virkelig vigtige pointer omkring det at møde op i en swingerklub, herunder at samtykke er essentiel - og at man skal respektere et nej UDEN at blive fornærmet, hvilket godt kan være en mindre behagelig egenskab hos en del mænd, som tydeligvis ikke har den rigtige adfærd. Mange af dem bliver ikke i miljøet, og når derfor aldrig til at se, hvor mange fordele der er ved swingermiljøet. Ikke kun seksuelt, men bestemt også socialt.
Du kan i teorien godt plukke i bogen, men det anbefales naturligvis at læse den fra start til slut, for der er en glimrende struktur på emnerne, og der er også spændende viden fra udenlandske klubber. Jeg nød hvert et ord, og jeg ser allerede frem til næste bog fra hendes pen, for hun har allerede åbnet op for ting, hun gerne vil researche dybere - og som uden tvivl kunne blive en mindst lige så god bog som hendes debut, som naturligvis medgives de fulde seks stjerner.
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/velkommen-i-klubben-din-swingermanual_bog_9788794506502

Ingen kommentarer:
Send en kommentar