Sider

onsdag den 30. april 2025

Poul Madsen - Bag forsiden - Medier, magt & Messershit

Forsiden af bogen Bag Forsiden af Poul Madsen

Man kan ikke undgå at blive imponeret over at læse Bag forsiden - Medier, magt & Messershit. Forfatteren, Poul Madsen, er nemlig en herre, som mange har en mening om, men som få har givet en chance for at forklare sig.

Derfor BURDE denne bog være pligtlæsning for enhver, som interesserer sig for medielandskabet her i landet. Ikke fordi man behøver at ende med at blive enig med forfatteren, men fordi man får et langt mere nuanceret billede af Ekstra Bladets historie ved at læse en chefredaktørs erfaring. Det er jo ikke ved at læse Berlingske, at du får forklaringen på hvad JP/Politikens hus tænker om en sag, vel?

Jeg var skeptisk da jeg bestilte bogen på biblioteket, men den skepsis er for længst væk, for Poul har ikke søgt at feje noget ind under gulvtæppet. Han bekender kulør, og indrømmer også når noget ER forkert. Det kunne mange andre chefredaktører lære en hel del af.

Bogen medgives de fulde seks stjerner, og jeg ser frem til at læse hans roman Kongen af Esbjerg. Det KAN kun blive rigtig godt!

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/bag-forsiden_bog_9788740073669

Ingen kommentarer:

Send en kommentar