Forfatteren Anne Hjælmsø har leveret en fantastisk roman i form af Meget kunne have været anderledes, udgivet på forlaget Brændpunkt.
Man kan ikke andet end elske persongalleriet. Forfatteren er en mester i at skabe personer vi alle kan genkende os i. Vi kan især også reflektere over, om vi ind imellem har ageret lige så vanvittigt som denne Janus, der på den ene side er håbløst forelsket, men aldrig rigtig får taget sig sammen mens tid er.
Selv da han skal forholde sig til far-rollen, så bliver han igen offer for sin egen fortid. Han har det nemt med det akademiske - en dygtig underviser, og uden at ville spoile handlingen, så kunne meget afgjort have været anderledes.
Jeg er vild med forfatterens måde at arbejde med sine karakterer. Det giver en bog, som maner til eftertanke. Man kunne formentlig godt have læst den cover til cover på ingen tid, men det var virkelig en positiv rejse at læse denne bog.
Jeg medgiver den naturligvis de fulde seks stjerner for den perfekte bog, som alle bør læse, fordi den gør os klogere både på os selv, men også de mennesker vi møder.
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/meget-kunne-have-vaeret-anderledes_bog_9788785348166

Ingen kommentarer:
Send en kommentar