Alan Winther Nielsen har med sin anden digtsamling Kærtegn til livet givet os stof til eftertanke om livets udfordringer.
Det er en livsbekræftende vinkel, forfatteren antager, og jeg er - helt som da jeg læste At elske livet - vild med den skrivestil der bruges. Inddelingen er igen syv områder, denne gang inddelt i disse:
- Kærtegn til at starte med
- Kærtegn til coronakrisen
- Kærtegn til smerten
- Kærtegn til hverdagen
- Kærtegn til rejsen
- Kærtegn til kærligheden
- Kærtegn til at slutte af med
En af mine favoritter er digtet For første gang i livet, der er at finde i andet kapitel, og indledes med disse ord:
For første gang i livet
er jeg ikke på vej,
men uge efter uge
strandet på standby.
Læs selv resten af dette lidt længere digt, som indholder mange guldkorn.
Tanker fra en kurvestol, 4. maj og alle de andre digte giver alle stof til eftertanke, og det var en kæmpe fornøjelse at læse denne digtsamling. Jeg glæder mig allerede til næste bog fra Alan Winther Nielsen, og medgiver den de fulde seks stjerner for den geniale stil. Den kan varmt anbefales til alle, som gerne vil op i helikopteren og danne sig et overblik uden den midlertidighed vi finder i traditionelle medier.
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/kaertegn-til-livet_alan-winther-nielsen_haeftet_9788793958975
Tidligere anmeldt af samme forfatter:
At elske livet - https://anmeldt-bog.blogspot.com/2018/12/alan-winther-nielsen-at-elske-livet.html

Ingen kommentarer:
Send en kommentar