lørdag den 8. december 2018

Alan Winther Nielsen - At elske livet

Alan Winther Nielsen har med digtsamlingen At elske livet givet os lidt af en perle.


Da jeg selv er født mens vi boede på Frederiksberg, findes der ingen større kærlighed end at åbne sin digtsamling med Værnedamsvej - den suverænt mest specielle gade på Frederiksberg. Netop på grænsen mellem København (Vesterbro) og så Danmarks mindste kommune. Blandt venner kaldet 'mini-Frankrig', en sjælelig gade med sin helt egen mikstur af det eksotiske, det danske og det sjove...

Jeg fik et lille smil på læben mens jeg læste Sexlivet – det sjoveste af alle liv, for her får forfatteren samlet den store visdom, at vi skal tage livets etaper præcis som de kommer, leve i nuet, og nyde det gode, for "sexlivet er det sjoveste af alle liv indtil vi får gangstativ".

Sådan går det hånd i hånd gennem alle syv dele som samlingen er inddelt i, og man føler sig godt underholdt med digte, der vækker til eftertanke og smil.

Seks store stjerner stjerner ud af seks mulige for den perfekte digtsamling, som er en værdig kandidat til mandel- eller julegave i de litterære stuer rundt omkring i det danske land.

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/at-elske-livet_alan-winther-nielsen_haeftet_9788793678569

Ingen kommentarer:

Send en kommentar