Sider

søndag den 11. april 2021

Harald Jacobsen - Giftaffald


Harald Jacobsen
har skrevet en rigtig god kriminalroman med titlen Giftaffald. Forfatteren har udgivet flere kriminalromaner siden 2006 med lokale islæt fra området omkring hans bopæl Aukrug i Tyskland.

Da der opstår en storbrand ved Ballastbrücke ved fjorden i Flensburg, starter en større efterforskning, da der bliver fundet to døde i forbindelse med branden. Kriminalpolitiet i Flensburg starter sagen, og da en kvindelig bilist kører gennem grænsekontrollen bliver en soldat hårdt kvæstet. Både soldaten og bilisten ender i koma, og da der bliver fundet dunke med tændvæske i kvindens bil, er spørgsmålet om hun mon er den skyldige.

I Flensburg bliver ejeren af de nedbrændte bygninger mistænkt og varetægtsfængslet. Ejeren hyrer gennem sin forsvarsadvokat privatdetektiven Henrik Bargen, som tidligere har haft et forhold med advokaten med jalousi til følge, da hans nuværende kæreste er del af efterforskningen af samme sag.

Det er en kriminalroman i bedste stil med nutidige temaer som miljø, brandstiftelse og så den evigt gyldige jalousi, som opstår når man drager forhastede konklusioner... Jeg tør godt love, læseren er godt underholdt fra første side. Det tværgående samarbejde mellem danske og tyske myndigheder giver en ekstra dimension til handlingen og bogen fortjener fem store stjerner ud af seks mulige.

Læs mere om, og køb bogen herfra: http://mellemgaard.dk/shop/10-krimi--og-spaendingsromaner/2585-giftaffald/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar