Jens Nielsen har med sin bog Huskeregler når man bygger i træ formået det, jeg ikke troede var muligt. Han giver så meget inspiration med dette speciale fra uddannelsen til bygningskonstruktør på en måde, som kan vække lysten til at arbejde med træ hos enhver.
Der er gjort et rigtig godt arbejde med denne bog. Det er ikke nogen kedelig eksamenslæsning, men derimod en levende beretning om et af tidens vigtigste byggematerialer i en tid, hvor vi har fokus på bæredygtighed.
Der vil altid være nogle, som har en politisk holdning til det at bygge sit et træhus. Dem kan man ikke 'omvende' uanset hvad man end gør. Denne bog giver derimod en erfarinsbaseret tilgang, som fortæller os som læsere, hvordan vi får mest muligt ud af træet både i konstruktionsfasen, men sandelig også de vilkår vi giver træet.
Jeg medgiver bogen de fulde seks stjerner. Det her er en bog, jeg vil vende tilbage til som opslagsværk hver gang der måtte være noget, jeg ikke lige husker. En rigtig god oplevelse, og tak for den!
Læs mere om, og køb bogen herfra: http://mellemgaard.dk/shop/31-sport-fritid-og-hobby/2761-huskeregler-naar-man-bygger-i-trae/

Ingen kommentarer:
Send en kommentar