Jeg er vild med, at Julie Ralund har skrevet en bog sammen med sin ex-mand Flemming Møldrup om det at have delebørn. Titlen på bogen er Slug kamelen - der kommer flere.
Denne bog BURDE læses af alle, som enten har eller skal have børn sammen. Den er en guldgrube af tips og tricks fra et par, som HAR fundet en melodi, der virker - og som i hvert fald gør, at deres datter, Yoko, ikke bliver en del af de konflikter, der uundgåeligt opstår mellem to forældre.
Hvis jeg skal nævne to favoritter i bogen, så er det Julies kapitel med titlen Vil du skændes eller vil du tale? og så det fælles kapitel Køleskabsmanifestet. Det sidste er ti bud, som SKAL overholdes - og de virker.
Der deles mange sårbarheder i bogen, og jeg tror alle kan genkende dele af det læste i egne liv. Du skal ikke læse bogen af nysgerrighed over hvad Flemming eller Julie gjorde, men derimod læse bogen fordi de deler en ny og bedre vej, hvor deres svagheder blev til styrker, FORDI de bestemte sig for, at gøre tingene til fordel for deres fælles barn.
Alle vil have gavn af at læse bogen, fordi det sætter scenen - selv hvis I ikke går fra hinanden, for vi MÅ bare erkende, at i en travl tilværelse kan vi alle begå fodfejl (og nogle gange STORE af slagsen!), og der har vi brug for det mindset, som forfatterne deler med os.
Jeg medgiver naturligvis bogen de fulde seks stjerner for en læseoplevelse som var spot on. Tak for oplevelsen, og tak fordi bogen var til rådighed på biblioteket. Jeg ville læse den før jeg køber den - og det sidste vil jeg bestemt gøre, fordi jeg med tre børn har en statistisk risiko for, at en af dem en dag får brug for at læse bogen, så de kan skabe en lignende harmoni midt i kaos. 😎
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/slug-kamelen-der-kommer-flere_flemming-moeldrupjulie-schytte-ralund_haeftet_9788702316049
Tidligere anmeldt:
Julie Ralund - Håndbogen - Fortællinger om hvordan kvinder onanerer

Ingen kommentarer:
Send en kommentar