Sider

mandag den 13. april 2026

Jacob Mark - Signalfejl

Forsiden af Jacob Marks bog Signalfejl

Jacob Mark
har med Signalfejl leveret afslutningen på første bog, Fartblind.

Faste læsere af denne blog med boganmeldelser vil nok huske, at jeg for nylig anmeldte Troels Mylenbergs samtalebog med Mark & Vanopslagh. Her får du det bedste af alle verdener, nemlig Jacobs egen historie - og naturligvis garneret med begivenheder sammen med hustruen - Holbæks borgmester Christina - og sønnen, Theodor. Hunden Ebba har også sin specielle plads gennem flere af historierne.

En meget tænksom herre 

En af de ting som slår mig som læser er hvor eftertænksom Jacob rent faktisk er. Hans tvivl på egne evner er fuldkommen ubegrundet, men stressen har givet ham den lille djævel på skulderen, som på nogle områder har gjort ham skeptisk. Jeg tror mange sætter pris på, at de ikke er alene med tvivlen, for når en så talentfuld politiker som Jacob kan tvivle, så kan vi andre nok også.

Jeg nød læsningen, og er faktisk i den lykkelige situation at jeg for flere år siden købte, og fik signeret, den første bog, Fartblind. Den har jeg stadig til gode at få læst, men bibliotekets ventekø var så kort, at jeg ikke nåede at komme i gang med Fartblind før Signalfejl var klar til afhentning. Nu er jeg slet ikke i tvivl om, at jeg skal have købt Signalfejl, for når jeg går i gang med Fartblind, vil det være helt naturligt at læse den igen.

Den politiske bacille - meget autentisk

Som læser kan man ikke undgå at bemærke hvor ægte det føles, at Jacob Mark bare ikke kan holde sig fra politik. Flere har jo konstateret, at når først man bliver ramt af den politiske bacille, så kan man simpelthen ikke holde sig væk.

Nogle tror, det kun er en leg, men det er det bestemt ikke for Jacob. Han mener det han siger, og han gør ikke noget uden der er både mavefornemmelse og intention bag. Jeg er vild med energien, også selvom jeg ikke altid er enig i alle pointer, som SF står for. Men jeg er enig med Jacob langt hen ad vejen på børne- og skoleområdet, og jeg genkender den energi han bringer med i sit hverv.

Bogen bør læses af alle, der interesserer sig for politik, og man forstår endnu bedre hvorfor han er i top-10 af de politikere der får flest stemmer ved nationale valg. Bogen medgives naturligvis de fulde seks stjerner for den gennemført elegante og spændende læseoplevelse. 

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/signalfejl_bog_9788702435146 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar