Sasha Louise har med biografien Min kamp for at blive kvinde i samarbejde med Maren Urban Swart fortalt historien om, at blive født i den forkerte krop, som dreng.
Det gode ved biografier er, at man lærer noget af læsningen. Det er en vigtig historie, Sasha deler med os, for den fortæller bl.a. om intolerance og vold i dele af miljøet omkring LGBTQ+. Der er virkelig brug for, at se indad i store dele af samfundet. Nogle af de kommentarer hun har modtaget som transkvinde, er så hjerteskærende, at der MÅ og SKAL ske en forandring i den måle vi taler om, til og med hinanden.
Jeg nyder at læse bøger på områder, hvor jeg ikke ved ret meget, og den nysgerrighed har gennem årene givet mig mange interessante læseoplevelser. Denne bog er ingen undtagelse, og jeg nød virkelig læsningen, som i øvrigt senere er bakket op af DR-serien med titlen Hunkøn, som jeg også kan anbefale dig at se bagefter.
Bogen fortjener de fulde seks stjerner for en modig beretning, som giver dig et rigtig godt indblik på et område, vi sjældent får meget at vide om andre steder. Der er nogle vigtige pointer om kønsskifteoperationer, som man også bliver klogere af...
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/min-kamp-for-at-blive-kvinde_sasha-louise-sprange-maren-swart_haeftet_9788773390597

Ingen kommentarer:
Send en kommentar