Sider

mandag den 2. marts 2026

Martin Thorborg - Fra led til leder

Forsiden af Martin Thorborgs bog Fra led til leder

Martin Thorborg
har med bogen Fra led til leder givet en kæmpe gave til alle, som gerne vil vide mere om ledelse.

Her taler vi ikke teori - vi taler praktiske råd fra en mand, som lever det, han prædiker.

Der er mange gode pointer, som virkelig viser, at forfatteren aldrig har glemt sine rødder. Han har derimod brugt sine erfaringer til at skabe en ny vej, og tydeligvis en vej, der virker.

Et afsnit som de, der gerne vil udgive et produkt, vil have gavn af at læse handler om MVP [Minimum Viable Product], og hele vejen gennem bogen hænger tingene sammen. Du får så meget inspiration, at din energi ikke kan undgå at bruse i kroppen.

Det er virkelig en fornøjelse, at læse bogen, for Martin kommer med nogle endog meget ærlige beskrivelser også af egne fejl, som gør os alle klogere på personen bag det kendte brand. Han deler SÅ mange guldkorn, at denne bog burde være på enhver leders bogreol.

Sidst, men ikke mindst gør Martin Thorborg noget jeg ALDRIG har set før i nogen bog - og jeg har læst mange gennem årene. Han takker læseren for at ville læse bogen, og fortæller, at det sætter han stor pris på! Holy moley, vi der har læst med er i forvejen blevet begavet med så meget interessant viden, og så takker forfatteren for, at vi ville læse den til ende. Der tog du sgu rumpetten på os læsere.

Bogen skal naturligvis have de fulde seks stjerner for en indlysende genial. Det var lidt af et tilfælde, at jeg stødte på den, da den var en bonus til en bog en anden iværksætter havde udgivet. Den har jeg ikke læst endnu. Jeg VILLE simpelthen have fingrene i denne først, og det fortrød jeg bestemt ikke. Der er sat mange markeringer i margen, og det vil du med garanti også gøre, hvis du følger min anbefaling og får den læst!

Tidligere udgivet af samme forfatter:

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar