Sider

søndag den 28. december 2025

Palle Skov Jensen - Bøf Jensen

Forsiden af bogen Bøf Jensen af Palle Skov Jensen

Palle Skov Jensen
er i restaurantbranchen kendt som Bøf Jensen, fordi han var manden bag Jensens Bøfhus. Bøf Jensen er derfor en ganske passende titel på en biografi om manden bag restaurantkæden, alle har en mening om...

Det er en yderst tankevækkende biografi udgivet på Skriveforlaget i samarbejde med Anette Jorsal. Jeg tør godt love, at ALLE lærer noget nyt ved at læse bogen, og det uanset om det er nyt om supermarkedsbranchen, om Odense eller om historien bag myten Jensens Bøfhus.

Bogen lider enkelte steder af nogle indskudte pointer fra Palle, som læseren egentlig ikke får noget ud af at høre. Man får hurtigt indtrykket af en mand, som velfortjent er stolt af sit livsværk, men også lidt for tydeligt en mand, der INSISTERER på, han har ret. Det giver sjældent bonus at omgive sig med mennesker, som giver én ret, og selvom der hen mod slutningen af bogen opstår en vis erkendelse omkring shitstormen - godt hjulpet på vej af Benjamin Rud Elberth - så er der  tydelige tegn af, at både forlag og skrivende medhjælp ikke har kæmpet for et slutresultat, som kunne have opnået en bedre vurdering.

Læseoplevelsen er behagelig, og man lærer en del af bogen, så hvis du som læser kan se bort fra de nævnte fejl, så får du en fire-stjerners oplevelse.

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/boef-jensen_bog_9788775743087 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar