Maj Wismann har med Parplan 2023 udgivet den tiende version af sin parplan. Det er ikke bare en gentagelse af tidligere versioner. Hvert år kommer der nyt materiale, nye øvelser - alt sammen baseret på den feedback, Maj får fra sine læsere.
Allerede når man læser bagsiden får man et rigtig godt indtryk af, hvad Parplan 2023 har at byde på.
De fleste mænd og kvinder går i hverdagen og savner deres partner, savner at mærke kærligheden, savner at mærke dybden, nærheden og de stærke følelser, som for hver dag, der går, stille og roligt forsvinder med museskridt. Og så sætter frustrationerne, konflikterne, irritationen og bebrejdelserne ind.
Pludselig er det negative, opslidende og trælse følelser, der er på spil, og man står som Moses ved Det Røde Hav og aner ikke, hvordan man får ”vendt skuden” og får sat det ene ben foran det andet i den rigtige retning.
ParPlan2023 hjælper jer med at gå i den rigtige retning.
Forfatteren holder til fulde det hun lover. Parplan 2023 ER det ultimative værktøj til at I lærer hinanden SÅ meget bedre at kende. Når I laver øvelserne, besvarer spørgsmålene, tænker over alt det gode I vil have mere af, og hvordan I undgår konflikter ved at gøre mindre af det 'dårlige', så får I virkelig et forhold, der blomstrer.
Hvorfor parplanen er så god? Det er meget enkelt at svare på. Det skyldes ganske enkelt at så mange bruger denne parplan, inklusiv forfatteren og hendes mand. Det er nemlig ved at BRUGE materialet, at I styrker jeres forhold. Alle bøger er kun bogstaver samlet på papir, men parplanen adskiller sig fra andre bøger ved at være en arbejdsbog, hvor I kan få sat ord på meget af det, andre par ikke formår.
Det er jo aldrig af ond vilje, at man ikke kan sætte ord på sine følelser. Det er fordi vi sjældent spørger os selv om det, der kan være svært at tale om. Når man har en tryg ramme at tage disse snakke, så kan der ske mirakler mellem to individer, som elsker og virkelig VIL hinanden.
Jeg medgiver Parplan 2023 de fulde seks stjerner og min allervarmeste anbefaling. Det er BOGEN der gør en forskel for ens parforhold.
Du kan både finde parplanen som e-bog og som trykt bog.
E-bogen kan købes herfra: https://websexolog.dk/parplan
Den trykte bog kan købes herfra: https://dreamlitt.com/vare/parplan2023/

Ingen kommentarer:
Send en kommentar