Nana Dall, Maia Kahlke Lorentzen og Katrine Emme Thielke har med bogen Kan trold tæmmes? givet alle, der færdes online, et godt værktøj til at forstå psykologien bag trolling og internetmobberi.
Med baggrund i enkelte tidsaktuelle eksempler lykkes det for forfatterne at komme ind på nogle af de psykologiske teorier, som ligger til grund for denne negative adfærd.
Det er et emne, jeg selv har behandlet på min blog, herunder vejledt i hvad likes, retweets m.v. er, og manet til besindighed ift dne måde, man bruger SoMe på. Derfor var læsningen af denne bog også inspirerende, omend bogen godt kunne have tålt flere eksempler.
Der er nemlig flere ting, som ikke er med i bogen, som minder om trolling. Folk der liker modsvar på dine tweets (uden argumentation, men i ren provokation), og sealioning kunne med fordel forklares, da dette kan hjælpe læserne til, at genkende en yderst udbredt variant af trolling. Du kan læse om emnet hos Wikipedia, hvis du ikke kender begrebet sealioning.
Bogen fortjener fire store stjerner ud af de seks mulige for at tage fat på et vigtigt emne, som alle kan spare en del tid ved at læse, og bruge i egen færden online.
Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.bog-ide.dk/produkt/4350606/maia-kahlke-lorentzen-kan-trold-taemmes-haeftet/2590080

Ingen kommentarer:
Send en kommentar