søndag den 16. august 2020

Bjarne Nielsen - Nå dine mål

Bjarne Nielsen har skrevet en rigtig god bog om at rydde forhindringer af vejen med overkommelige skridt med titlen Nå dine mål. Det er en god lille bog på 52 sider, og forfatteren tilbyder, du gratis kan downloade arbejdsark direkte online.

 

Jeg var især glad for, at se, at forfatteren omtaler det japanske Kaizen-princip, for vejen til de store mål går netop ved at tage mange små skridt. De fleste nytårsforsæt kuldsejler fordi man vil spise elefanten på én gang, hvor det absolut kan anbefales at dele den op i flere bidder. Naturligvis kun billedligt talt, da man ikke spiser elefanter! 😎

Jeg havde også genkendelsens glæde ved begrebet SMART + F, og i det hele taget er dette en lille selvhjælpsbog, som vil være genial for dem, som gerne vil snuse til personlig udvikling uden først at skulle gennem en mursten på 3-400 sider. Samtidig viser bogen koblingen mellem din egen personlige udvikling og så netop relevansen ift at bruge disse værktøjer for at nå dine mål - uanset om disse er inden for sportens verden, som 'almindelig' lønarbejder eller hvis du sidder med ledelsesansvar. Det er værktøjer, der kan bruges hele vejen rundt.

Med den mission, at lave en appetitvækker er målet nået, og bogen fortjener derfor seks ud af seks mulige stjerner, fordi den gør emnet lettilgængeligt for alle.

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/naa-dine-maal_bjarne-nielsen_haeftet_9788797076408

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar