søndag den 26. juli 2020

Thomas de Oliveira - Når alle masker falder

Jeg stiftede faktisk online bekendtskab med Thomas de Oliveira for nogle år siden, men vi mistede kontakten igen. Det seneste jeg husker fra dengang var hans talkshow. Spændende, fordi han var et ungt menneske med mange gode ideer. Da jeg så for nylig så, at en konservativ politiker jeg stemte på i 2015, og som jeg følger på Instagram, havde mødt ham blev min nysgerrighed vakt. Jeg reserverede straks bogen på et lokalt bibliotek, og hentede bogen i går.

Det viser sig nemlig, at Thomas de Oliveira har skrevet bogen Når alle masker falder.En biografi der på meget interessant måde bringer dig igennem hele hans barndom og ungdom. Bogen kan ses som det perfekte vidnesbyrd på, at vi kendes på det selskab vi holder. Der ligges ingen fingre imellem i beskrivelserne, og man forstår efter læsningen godt, hvorfor Thomas er glad for, at være et helt nyt sted i livet i dag i forhold til det liv han førte i hans unge år.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Thomas er et begavet menneske. Ej heller at han traf nogle temmelig tossede valg gennem sin ungdom. Som læser er man dog glad for, han er kommet ud som et helt menneske på den anden side, og derfor får bogen fem stjerner ud af seks mulige. Med den baggrund vil han helt sikkert kunne inspirere og hjælpe mange med sin uddannelse som coach.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar