torsdag den 9. juli 2020

Sara Sonne - Kontakt til dig og dine indre ressourcer

Bogen Kontakt til dig og dine indre ressourcer skrevet af Sara Sonne er en fænomenal rejse ud i personlig udvikling. Du får gennem bogen godt overblik over egne ressourcer, og undervejs lærer du en hel del, som du kan bruge både i dit eget, men sandelig også i din karriere.

Når du først får styr på dit indre, kan du også blomstre i dit job, og her er bogen absolut anbefalelsesværdig, fordi du får mulighed for at afdække skjulte sider i dit indre. Alt fra åndedræt til angst, fra sorg til glæde, og vreden bliver også afdækket, så du kommer i kontakt med alt det, du ikke nødvendigvis får i andre selvhjælpsbøger om personlig udvikling.

Jeg kan rigtig godt lide, at du som læser kan nedskrive dine tanker mens du læser bogen, og bogen fortjener de fulde seks stjerner ud af seks mulige for en glimrende bog, som kan vække din motivation. Dette er bogen du bør tage med på sommerferie, hvis du ikke allerede er taget afsted.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar