mandag den 4. maj 2020

Lars Bjerregaard Jessen - Nøgent hjerte

Lars Bjerregaard Jessen har nu givet os tredje bind i serien om Emils liv, denne gang med titlen Nøgent hjerte. Emil er nu blevet skilt fra Louise, og er sammen med Maja.

Under en middag med venneparret Mads og Helle opstår tanken om at bestige Afrikas hjerte, Kilimanjaro, og for den veltrænede Emil opstår der undervejs flere udfordringer før turen. Dels at Helle forlader Mads, men også at hans egen kæreste Maja ikke ønsker at tage med, når nu Helle har meldt fra.

Søskendeloyalitet, som det vist kaldes. Da Emil fyres fra sit job, er han i tvivl om turen bliver til noget, men Mads og Emil tager afsted på deres mandetur. De udfordres undervejs, og opstigningen viser sig fra sin yderst spændende side. Når Emil toppen? Når Mads toppen? Hvilke tanker melder der sig under turen, og kan de klare den mentale side af udfordringen?

Det får læseren alt sammen svar på med sædvanlig charme i sproget, og bogen medgives de fulde seks stjerner for den velskrevne bog, som enhver der har læst de to første bøger vil ønske at læse. Det var en rigtig god oplevelse, som jeg varmt anbefaler læserne af denne blog også at opleve.

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/noegent-hjerte_lars-bjerregaard-jessen_haeftet_9788793678866



Tidligere anmeldt af samme forfatter:

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar