mandag den 16. marts 2020

Rasmus Hougaard Nielsen, Ib Ravn m.fl. - Et pengesystem for alle

Rasmus Hougaard Nielsen, Ib Ravn, Jonas Jensen og Tune Revsgaard Nielsen har med bogen Et pengesystem for alle - Gode penges forslag til et effektivt & demokratisk pengesystem givet et fair bud på et demokratisk system for styring af penge. Jeg fandt bogen under dette års bogudsalg hos Bog & Idé.

Dog vil man efter læsning af bogen også fornemme, at foreningen Gode penges motiver ligner lidt af en konspirationsteori, særligt med ordet kontopenge. Forfatterne har fine uddannelser bag sig, og derfor er tankerne idealistiske, men jeg må som bogholdertypen anholde begrebet kontopenge. Tanken om, at penge 'opfindes' eller 'skabes' af bankerne, når disse låner penge ud stemmer IKKE overens med bogføringslovens krav om balance mellem aktiver og passiver - og derfor bunder tankegangen mere i en konspirationsteorier frem for reel viden om hvordan bankverdenen er skruet sammen.

Når det gælder konspirationsteorier, så kan bøgerne herom af Lars Bugge anbefales. Du kan se Lars' bøger herfra: https://www.bog-ide.dk/person/lars-bugge/244185. Jeg læste Lars' bøger før jeg startede denne blog med boganmeldelser, så du kan ikke læse min anmeldelse af alle tre bøger om disse her på bloggen. Dog kan jeg anbefale dem alle, for Lars ved virkelig en masse om emnet, og det vil du som læser også opdage, uanset om du køber hans bøger, eller låner dem på biblioteket. :-)

Tilbage til bogen om pengesystemet, så er det en fair analyse, at der i disse år er en bred offentlig utilfredshed med bankverdenen, fordi mange fornemmer, de plejer egne interesser og ikke samfundets. Senest vil dette også være afgørende, at frigivelsen af den kontracykliske kapitalbuffer rent faktisk bruges til at holde hånden under virksomhederne, som regeringen rent faktisk har som mål med frigivelsen af bufferen ift corona-krisen. Men gode argumenter kan, som bekendt, også være træmænd i en debat om noget så vigtigt som bankverdenen.

Bogen animerer i mit perspektiv til at se bankverdenen lidt for generelt med samme briller som den amerikanske kandidat Bernie Sanders, og det kan godt være en kende irriterende. Omvendt skal forfatterne have ros for at kigge på økonomiske teorier på klart dansk. Det gør det i hvert fald nemmere at følge som læser frem for de kandidatspecialer, man ellers må pløje sig igennem som menigmand, der rent faktisk bare ønsker at danne sig et overblik over et af de væsentligste elementer i et demokrati.

Bogen får derfor fire stjerner ud af seks mulige for den læseværdige bog, som - til trods for ovenstående - alligevel er yderst læseværdig.

Bogen kan findes som e-bog herfra: https://www.bog-ide.dk/produkt/2127663/rasmus-hougaard-nielsen-et-pengesystem-for-alle-e-bog/2484576

Bogen kan findes som lydbog herfra: https://www.bog-ide.dk/produkt/2268684/rasmus-hougaard-nielsen-et-pengesystem-for-alle-lydbog/2493201

Ingen kommentarer:

Send en kommentar