mandag den 17. februar 2020

Pia Reesen Brønnum - Kampen om Utopia

Kampen om Utopia er bestemt ikke første bog fra Pia Reesen Brønnum. En erfaren forfatter, som med denne roman forstår at skabe en utrolig spændende stemning med udgangspunkt i en flyvetur, som går helt galt.

Man fornemmer straks, at forfatteren, som er uddannet psykoterapeut forstår at skabe den intense stemning, som pryder historien med interessante møder og udfordrende opgaver undervejs.

Først til sidst melder der sig spørgsmålet om drømme og den betydning disse har, både i forhold til hvordan vi psykologisk set møder udfordringer, men bestemt også, hvordan vi med både fordomme og forudfattede meninger møder både hverdagen men også kriserne undervejs i livet.

Det har været en udsøgt fornøjelse at læse bogen, og jeg medgiver den de fulde seks stjerner for en utrolig god læseoplevelse. Læseren er holdt i spænding hele vejen gennem bogen - og det kan ganske enkelt ikke gøres bedre. Læs den!

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/kampen-om-utopia_pia-reesen-broennum_haeftet_9788772185101

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar