onsdag den 6. februar 2019

Charlotte Grøhn Matthiesen - Himlen er min

Romanen Himlen er min fra Charlotte Grøhn Matthiesen er en dejlig og lettilgængelig roman om pigen Benedicte og hendes liv i små brudstykker, som hver især næsten kunne læses som små noveller.


Det er en livsbekræftende roman, som vækker til eftertanke. Der er nogle fantastiske beskrivelser af scenerierne, og selv planter på en terrasse kan blive så smuk, at man som læser virkelig føler sig til stede.

Ligeså søskendekærligheden til søsteren, Clara, er heller ikke til at tage fejl af. Ikke det mindste spor af søskendejalousi, men fuld gas på familieånden.

Det er en bog, der varmt kan anbefales til pendlere, som gerne vil tage romanen i små bidder. Man kan ikke andet end blive glad i låget ved læsningen af denne bog, som får de fulde seks stjerner for den vel gennemførte roman, der fuldt ud lever op til forfatterens virke, hvor hun også privat åbner op for de svar, vi alle bærer i os. Det er bogen du med fordel kan tage med på vinterferien.

Læs mere om bogen, og køb den herfra: https://www.saxo.com/dk/himlen-er-min_charlotte-groehn-matthiesen_haeftet_9788793678385

Ingen kommentarer:

Send en kommentar