tirsdag den 30. oktober 2018

Svend Brinkmann - Gå glip

Svend Brinkmann har med bogen Gå glip leveret en vigtig debatbog om det at sætte pris på det vi har frem for hele tiden at jagte nye mål før vi når at nyde det, vi har.


Det er ingen selvfølge i en verden med nye muligheder gennem sociale medier, underholdning via streaming m.v. Ikke desto mindre gennemgår forfatteren, der er professor i psykologi på Aalborg universitet, alle de bagvedliggende teorier, og matcher dem godt op mod de gamle tænkere som Aristoteles m.fl.

Den eneste, lidt morsomme, inkongruens i bogen er forfatterens modstand imod personlig udvikling og selvhjælpsbøger. Omkring side 80 diskuteres personlig udvikling som om det kunne påvirke vores selvkonstans. Det er naturligvis IKKE tilfældet. Det gode ved personlig udvikling er, at udvikle vores omstillingsevne i forhold til de ting, vi møder her i livet. Det ændrer ikke spor ved hvem vi grundlæggende er (selvkonstansen), men ændrer i høj grad ved de resultater vi får, fordi vi kan lære os selv at handle mere rationelt i forhold til de ting vi møder i vores interaktion med andre mennesker her på planeten.

Men en enkelt uenighed skal bestemt ikke ændre ved, at bogen er absolut læseværdig. Jeg så den omtalt da forfatterens bog blev anmeldt på Go' Morgen Danmark på TV2 - og det er fuldkommen valide argumenter hele vejen gennem bogen, som jeg til fulde deler.

Bogen fortjener fem store stjerner ud af seks mulige.

Læs mere om, og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/gaa-glip_svend-brinkmann_haeftet_9788702245349

Ingen kommentarer:

Send en kommentar