torsdag den 30. august 2018

Kim Højgaard Rasmussen - Floden

Kim Højgaard Rasmussen har med bogen Floden leveret opfølgeren til Flammetræet. Hvis du ikke har læst anmeldelsen af Flammetræet, så klik på titlen - linket åbner i et nyt faneblad.


Vores hovedperson, Frank, er igen udfordret på sit job, denne gang i Cameroun, og ligesom i Flammetræet kommer der en hel del forviklinger, hvor man som læser tænker, at 'pyha, denne mand er da uheldig' - og man kan ikke helt undgå, at tænke at flere af dem skyldes, at han til tider tænker lidt for meget med nederste hovede. :-)

Der er igen spænding hele vejen gennem bogen, og jeg er spændt på at se næste bog i serien, for man kan ikke undgå at blive fanget af handlingen. Forfatteren er genial i sine personskildringer, og man mærker tydeligt, at det afrikanske kontinent er velkendt territorie.

Bogen får naturligvis seks stjerner ud af seks mulige for den gennemførte toer, som var MINDST lige så god som den første bog i serien. Kan varmt anbefales, hvis du vil sikre dig god læsning i efterårsferien.

Læs mere om, og køb bogen, der udkommer i dag, herfra: https://www.saxo.com/dk/floden_kim-hoejgaard-rasmussen_haeftet_9788793678354

Ingen kommentarer:

Send en kommentar