torsdag den 7. september 2017

Maja Maria Rakel Dahl - Sjælestorm

Maja Maria Rakel Dahl har med Sjælestorm leveret en meget læseværdig digtsamling.Kastebold mellem kommune og sundhedssystem, overlevende efter busulykke, og med nogle meget velskrevne kommentarer om den tavshed og det svigt mange oplever i vores travle samfund.


Forfatteren har ramt plet i analysen af egoismens tidsalder, og man spørger sig hvad der egentlig blev af lægeløftet om at hjælpe de svageste? Vi har etableret en doktrin hvor tilbuddet om medicin bliver 'stopprøve' for nogle folk, som hvis de formaster sig til at takke nej, bliver mødt med fordommene om, at de må lytte, hvis de vil have det bedre.

Det værste er næsten, at hvor der indrømmet kan være to sider af enhver sag, så fornemmer man tydeligt, at forfatteren har vendt kritikken indad i sit liv.

Det livsbekræftende ved denne digtsamling er så til gengæld også, at det giver familie og venner et godt værktøj til at forstå dem som lander i psykiatriske forløb. Jeg ville ønske denne bog havde eksisteret før en meget nær veninde gik bort. Mange af de tanker hun gav udtryk for havde jeg måske bedre kunne forstå efter læsningen af denne digtsamling.

Bogen får de fulde seks stjerner ud af seks mulige for den yderst velskrevne beskrivelse af de tankespring, som netop gør sig gældende når man uhæmmet giver pennen lov til at skrive de inderste tanker.

Læs mere om og køb digtsamlingen herfra: https://www.saxo.com/dk/sjaelestorm_maja-maria-rakel-dahl_haeftet_9788771904543

Ingen kommentarer:

Send en kommentar