onsdag den 30. august 2017

Lars Techen Nielsen - Kærlig hilsen København

Lars Techen Nielsen har med bogen Kærlig hilsen København leveret endnu et pletskud efter Rosen fra Roskilde.

Der er spænding på drengen efter den tidligere forsvarsminister findes dræbt, og de sproglige blomster er med til at give små smil undervejs. Eksempelvis da Mikkel oplever at naboen kommer med spidse bemærkninger om indvandringen, selvom meningen faktisk var, at de skulle installere den nyligt indkøbte pc efter et indbrud i Mikkels hus mens han var ude og føjte. Eller bemærkningen om, at det engelske ord cohesion burde hedde samhørighed frem for sammenhængskraft.

Forfatteren tænker over sin samtid, og denne bog indeholder præcis så mange korrekte referencer til virkelige hændelser, at man føler sig hjemme i tidsperspektiverne der bringes på bane. Det vil være et godt valg at tage denne bog med på din næste ferie, for den er inddelt i gode korte kapitler så du selv kan vælge tempoet, om end jeg må advare om, at når først du er kommet i gang er bogen ikke til at slippe igen! :-)

Denne bog fortjener de fulde seks stjerner ud af seks mulige for den helt fantastiske oplevelse. Du er glimrende underholdt fra start til slut, og her er virkelig tale om kvalitet i skrivningen. Kan varmt anbefales.

Læs mere om og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/kaerlig-hilsen-koebenhavn_lars-techen-nielsen_haeftet_9788793525566#

Ingen kommentarer:

Send en kommentar