mandag den 22. maj 2017

Thomas Wivel - Du er nødt til at flytte dig

Thomas Wivel kender de fleste af os fra standup-verdenen. Han har nu også skrevet digtsamlingen Du er nødt til at flytte dig. I 2015 udgav han Sange fra bugspytkirtlen, som jeg desværre aldrig nåede at læse.
Digtsamlingen er en interessant blanding af ord. Som han lover på bagsiden af bogen, er nøglen at finde kombinationen i teksten. Det lykkes at lege med sproget med præcis samme skarpe knivsæg, som vi også kender fra interviews og shows hvor han har stået på scenen.

Digtsamlingen udfordrer sine læsere med ord, som ikke alle vil kende. Naturligvis afhængig af læserens ordforråd. :-)

En lille favorit er denne fra side 52:
Jeg blev født meget imod min overbevisning.
Mit blod forstår mig ikke.
Jeg er hævnet med jorden.
Min kjole er syet af skygge og skyr.
Jeg er træt i armene.
Jeg har kastet skygge hele dagen.
Jeg kan rigtig godt lide stilen, og læseren vil føle sig glimrende underholdt. Der gives fem stjerner ud af seks mulige for den gode digtsamling, som fortjener at komme med på sommerferien hvis I en dag rammes af regnvejr. Digtsamlingen vil vække genhør hos alle på hver sin måde, og du kommer til at flytte dig, når du fanger de tanker han deler.

Læs mere om bogen og køb den herfra: http://mellemgaard.dk/product/du-er-noedt-til-at-flytte-dig-1460/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar