fredag den 17. februar 2017

Daniel Ash - Den erotiske bankdirektør

Daniel Ash har leveret en yderst spændende roman med titlen Den erotiske bankdirektør. Hovedpersonen, Erik Holt, gennemgår nogle af de værste oplevelser efter han redder banken har er kreditchef i for et ubehageligt røveri, hvor han ender i Ekstraposten, som beskriver ham som voldsmand fordi han giver røveren en lussing. Det er dog ikke den eneste udfordring han oplever, for hele hans erotiske univers udfoldes i avisens spalter, og det bliver noget af en ydmygelse for ham selv og hans hustru, da hans privatliv rystes i en grad så han får lejlighed til at tænke over hele sin eksistens.
Bogen er velskrevet og hele vejen gennem siderne får vi et helt specielt indblik i både finansverdenen, men også følelsernes univers da Erik Holt fyres fra sin stilling, mister sin kone gennem knap 21 år, og i det hele taget får udfordret alle sine forudfattede meninger, han tillagde sig mens alt gik godt.

Der er så meget god handling i bogen, at læseren ikke kan slippe historien når først man er kommet i gang. Debutromanen fortjener de fulde seks stjerner for en helt speciel oplevelse og er absolut værd at anbefale som bogen du vil have med dig på en påske- eller sommerferie.

Læs mere om bogen, og køb den herfra: http://mellemgaard.dk/product/den-erotiske-bankdirektoer-1568/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar