tirsdag den 18. oktober 2016

Naser Khader & Hanan Aldaher med Birgitte Wulff - Hanan Syrien

Naser Khader har i samarbejde med bogens fortæller Hanan Aldaher og Birgitte Wulff skabt et unikt indblik i Syrien-problematikken med bogen Hanan Syrien. Den historiske sammenhæng kombineret med den unikke oplevelse Hanan har haft - og den sproglige gengivelse af Birgitte Wulff har skabt noget rigtig læseværdigt.

Der er ingen tvivl om, at det er årets mest rørende biografi jeg har læst i år. Denne bog fortjener virkelig at komme under juletræet hos enhver, som bekymrer sig om integrationens udfordringer. Der er så mange ting vi andre ikke aner spor om, og selvom nogle af de politiske kommentarer fra Naser Khader stikker en anelse af i kapitel 11 og 12, så må det tilskrives, at emnet interesserer og engagerer Naser. Dog burde en skarp redaktør nok have givet fuld plads til Hanan - denne fantastiske kvinde, som har en kampgejst som fortjener at få lov til at blomstre med denne beretning.

Jeg giver denne bog de fulde seks stjerner ud af seks mulige for den varme, engagerede historie om en kvinde, som har mødt så ufattelig meget modgang, men aldrig har ladet sig kue. Jeg håber virkelig hun når sine mål, for det fortjener hun så absolut.

Læs mere om bogen, og køb den herfra: https://www.saxo.com/dk/hanan-syrien_naser-khader_indbundet_9788771800548

Ingen kommentarer:

Send en kommentar