søndag den 28. august 2016

Sherry Argov - Why Men Marry Bitches

Normalt anmelder jeg danske bøger, men denne bog fortjener også at blive nævnt på denne blog. Jeg har allerede beskrevet bogens mens jeg læste den på bloggen Løst og fast om sex og samliv. Sherry Argov har med denne bog Why Men Marry Bitches leveret et unikt indblik i årsagerne til den selvstændige kvinde tiltrækker mænds opmærksomhed. Alt det du hidtil har lært er kastet op i luften, og der bliver set på talrige fordomme ud fra helt nye perspektiver.



Der er meget i flinkeskolen, som bare ikke holder vand. Hvis ikke en mand får lidt modstand på rette sted, så mister han respekten for den kvinde, som drømmer om, at få ham som kæreste. Du skal naturligvis læse bogen for at få hele sammenhængen, men der er rigtig mange gode pointer, som kan få folk til at vågne lidt op i deres kærlighedsliv.

Jeg anbefaler varmt bogen for enhver der kan læse engelsk. Den fortjener de fulde seks stjerner ud af seks mulige for den ærlighed og direkte stil, som kan motivere alle til handling, når de får et bedre indblik i hvorfor nogle ting bare ikke virker, selvom det er det alle påstår er opskriften... Læs den. :-)

Læs mere om bogen herfra: https://www.amazon.com/Why-Men-Marry-Bitches-Winning/dp/074327637X/ref=sr_1_1?ie=UTF8&qid=1472250710&sr=8-1&keywords=Why+men+marry+bitches

Ingen kommentarer:

Send en kommentar