tirsdag den 7. juni 2016

Jakob Olrik - Natsværmer

Jakob Olrik har med bogen Natsværmer forstået at skabe en bog mange taler om. Jeg har tidligere skrevet et par artikler om dette, nemlig disse to:
I forhold til min anmeldelse, bør man læse Jakob Olriks egne ord på sin blog hvor han i artiklen Angående min roman Natsværmer- En fjer bliver til fem høns fortæller hvordan han er blevet misbrugt af Her & Nu. Det synes jeg fortjener at blive nævnt her FØR man læser anmeldelsen.

Forfatteren har nemlig - igen - skrevet en rigtig god bog. Hans første forsøg på den skønlitterære scene er faldet rigtig godt ud. Den eneste anke gennem hele bogen er benævnelsen af sin tidligere partner da dette meget vel kunne pege fingre ad en kendt sexolog når fornavnet ombyttes, og de to første bogstaver fjernes fra efternavnet. Det var den eneste virkeligt irriterende detalje, for en uoverensstemmelse med en tidligere forretningsforbindelse kunne sagtens være 'nok' - i hvert fald i forhold til handlingen i bogen.

Når det er sagt, så skal man da godt nok passe på, man ikke bliver fanget fra side 1 frem til bogen er slut. Jakob kan noget med ord, og hans kombination med malende erotiske beskrivelser gør da virkelig, at dette kunne sælges som naturlig Viagra. :-)

Da bogen er skrevet som erotisk roman, må vurderingen være på om den opfylder dette kriterie, og det må man sige skete til fulde i bogen. Om Luna fantaserede en del af det eller ej er fuldkommen ligegyldigt i denne sammenhæng, for Jakob formår at levere varen, og jeg tør godt love, at der er flere steder hvor læseren bliver så godt underholdt, at den er den ideelle gave til en kæreste som måtte være faldet lidt af på den i forhold til at give den gas på lagnerne.

Hvis ikke denne bog kan sætte gang i fantasierne, så er der noget galt, så derfor får bogen de fulde seks stjerner ud af seks mulige med stor forventning om, at Jakob en anden god gang får lyst til at skrive endnu en bog i samme genre.

Læs mere om bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/natsvaermer_jakob-olrik_paperback_9788740025460

1 kommentar:

  1. Bogen er allerede med på Bog & Ides bogudsalg 2017, så du kan faktisk få fat på bogen til 49,95 i disse dage.
    God læselyst. :-)

    SvarSlet