søndag den 27. september 2015

Celestine Maria Jensen - Bootybogen

Celestine Maria Jensen har lavet en rigtig god bog for dem, som gerne vil træne deres bagdel. Med bogen Bootybogen har hun delt de metoder, som har virket for hendes krop, og det er en særdeles livsbekræftende bog, for hun skriver meget direkte om, at det ikke handler om at skulle skabe et nyt kropsideal, men derimod hjælpe andre med de ting hun har erfaret som professionsbachelor i ernæring og sundhed kombineret med egne erfaringer med bootybuilding.

Som mand må jeg jo sige, at resultatet ikke udebliver. Hun bevarer jo en kvindelig krop, hvilket billederne viser hele vejen gennem bogen, hvor øvelserne vises med gode illustrationer så alle kan følge med.

Jeg købte bogen som signeret eksemplar, og jeg kan stolt sige, at den vil blive delt med familie og venner, som har spurgt ind til emnet.

Jeg giver bogen de fulde seks stjerner ud af seks mulige for den veldefinerede bog med et klokkeklart mål uden moraliseren, men med rigtig gode tips, som alle kan tage fat på uden forudgående viden.

Læs mere og køb bogen herfra: https://www.saxo.com/dk/bootybogen_celestine-maria-jensen_indbundet_9788771594997

Ingen kommentarer:

Send en kommentar