fredag den 3. juli 2015

Magteliten - Hvordan 423 danskere styrer landet

Anton Grau Larsen, Christoph Ellersgaard og Markus Bernsen har lavet et meget spændende debatoplæg med bogen Magteliten - hvordan 423 danskere styrer landet. Politikens Forlag fortjener lidt af en opsang for selve bogens opbygning.

En stor del af indledningen burde være placeret bagerst i bogen som et bilag om metodevalg. Der bruges ulideligt lang tid på en metodediskussion, som mest af alt får bogen til at minde om det semi-akademiske værk den egentlig også er.

Der er nemlig mange indikationer som, mildt sagt, må kaldes spekulationer mere end egentlige realiteter, og gennem bogen undres man en smule over, at bogen SKULLE fokusere på de 423, men gentagne gange også refererer til dem som 'ikke kom med'...

Når ovenstående kritikpunkter er nævnt, så er der faktisk tale om en meget interessant bog, og den vil være et væsentligt bidrag til debatten om magten og dens fordeling her i landet. Fire stjerner ud af seks mulige for et værdigt forsøg, som samlet set er interessant læsning for alle med interesse for magtens opbygning, herunder det politiske liv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar