torsdag den 30. april 2015

Kathrine Lilleør - Liv og ledelse

Kathrine Lilleør har med bogen Liv og ledelse vist en side af den tidligere Falck-direktør Lars Nørby Johansen som er særdeles spændende for læseren.

Sognepræsten Kathrine Lilleør har vist en god evne til at få toplederen til at åbne sig, og det er endog særdeles underholdende både at få indsigt i Falcks udvikling fra national ambulancetjeneste, hele vejen gennem politiske udfordringer, indtil vi også får et indblik i den globale koncern med børsintroduktion m.v.

Jeg kan allerede nu love læseren, at du ikke vil komme til at kede dig ved at købe denne bog. Der er mange indsigtsfulde ting du også kan bruge i dit eget liv til at overveje hvorvidt ledelse er noget for dig.

Der er en pris at betale for det at tage del i ledelsesarbejde, samtidig med at det stiller krav til ens personlige kompetencer, noget der afklares hele vejen gennem bogen.

Seks store stjerner ud af seks mulige for den bedste bog jeg indtil nu har læst i år. Et rigtig pletskud at jeg fandt denne under bogudsalget.

Du kan få fingrene i bogen ved at klikke her: https://www.saxo.com/dk/liv-og-ledelse_kathrine-lilleoer_indbundet_9788799389438?gclid=CjwKEAjwpYeqBRDOwq2DrLCB-UcSJAASIYLjDEmwP6G7_Gk_kR6G0uAtzYjO-pFAML5x52iwbNjYOBoCKZDw_wcB&gclsrc=aw.ds

Ingen kommentarer:

Send en kommentar