torsdag den 1. maj 2014

Johannes Møllehave - Femoghalvfjerds fy- og fyndord - fra fødselaren

Johannes Møllehave har givet os rigtig mange bøger, og hans 75 fy- og fyndord - fra fødselaren er bestemt ingen undtagelse.

Jeg fik bogen i gave den 14. april da jeg rundede 41, og det har været en sand fornøjelse at læse gennem hans fy- og fyndord. Han er præcis lige så genial som Storm P med sine fluer eller Piet Hein med sine gruk.

Det er ganske enkelt en bog, der fortjener at være hos alle der nyder nuancerne i det danske sprog. Jeg er virkelig betaget af Johannes Møllehave. Gennem årene har jeg læst flere af hans romaner, og Børnebibelen illustreret var også genial. Han er på alle måder en mand som har dedikeret sit liv til at give sine medmennesker noget værdifuldt, og det lykkes til fulde.

Behøver jeg overhovedet skrive denne bog fortjener de fulde seks stjerner ud af seks mulige? :-)

Læs mere om bogen herfra: http://www.saxo.com/dk/femoghalvfjerds-fy-og-fyndord-fra-foedselaren_johannes-moellehave_indbundet_9788711407097

Ingen kommentarer:

Send en kommentar