lørdag den 23. november 2013

Hanne Feldthus - Den stensikre vej til fiasko

Hanne Feldthus har med bogen Den stensikre vej til fiasko leveret skarp ammunition for de medarbejdere som efterhånden er godt trætte af at høre ledelser tale om bundlinjer og fokusere på alle de forkerte nøgletal i deres higen efter at præstere noget der 'ligner noget.'

Hanne Feldthus har med bogen som er udgivet på Gyldendal Business givet et bedre bud på de kerneværdier der skal fokuseres på for at få succes. Ikke som en smart tjekliste, men en kompromisløs gennemgang af talrige eksempler på hvor det tidligere er gået galt for mange virksomheder her i landet.

Bogen bør læses af alle som gerne vil dykke ned i en dybere mening med egen virksomhed eller med deres job i andres virksomheder.

Genial bog der får fem stjerner ud af seks mulige for den gode tone undervejs - også i situationer hvor beskrivelserne nemt kunne være endnu skarpere, men hvor dette ikke var nødvendigt. Kan varmt anbefales.

Bogen kan hentes som e-bog herfra: http://gyldendal.dk/digitale-boeger/e-boeger/9788702095715/den-stensikre-vej-til-fiasko.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar