søndag den 20. oktober 2013

Mark Bowden - Afslutningen

Mark Bowden har med bogen Afslutningen fortalt den unikke historie om Osama bin Laden. Ikke bare om den afsluttende aktion i boligkomplekset i Pakistan, men også en stor, og hidtil skjult, historisk baggrund for de tanker som prægede denne terrorist og skabelsen af Al Qaeda-netværket.

Bogen er virkelig velskrevet, og det er en yderst spændende bog - netop fordi læseren lige fra starten af bliver tryllebundet af den alvorlige virkelighed bag bevægelsen.

Bogen indeholder mange hidtil unævnte ting om planlægningen af denne aktion, og respekten for de folk der omgiver den amerikanske præsident, Barack Obama, blev faktisk også større under læsningen - dog en smule blakket af det sidste kapitel, hvor nogle af de overdrivelser der opstår i medierne i kølvandet på en så dramatisk hændelse blev skåret en smule tæt. Alt i alt fortjener bogen dog 5 flotte stjerner ud af seks mulige for den spændende historie der var vigtig at viderebringe - også når kommende generationer begynder at spørge om de hændelser der skete omkring årtusindskiftet.

Køb bogen herfra: http://www.gyldendal-update.dk/shop/upd/bowden--mark-afslutningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar