lørdag den 23. november 2013

Hanne Feldthus - Den stensikre vej til fiasko

Hanne Feldthus har med bogen Den stensikre vej til fiasko leveret skarp ammunition for de medarbejdere som efterhånden er godt trætte af at høre ledelser tale om bundlinjer og fokusere på alle de forkerte nøgletal i deres higen efter at præstere noget der 'ligner noget.'

søndag den 27. oktober 2013

Peter Dürrfeld - En sikker kreds

Peter Dúrfeld har med bogen En sikker kreds givet et interessant bud på en politisk krimi. Alle kan gætte, at Gamle Danmark refererer til Dansk Folkeparti, og mange af navnene er lavet med en vis charme, for selvom bogen er skrevet i 2001, så er tanken om, at Socialdemokraterne skulle hedde Team Welfare ikke nær så fjernt som man i dag er begyndt at dyrke smarte engelske ord mere end nogensinde før.

Bogen er hurtigt læst, og selvom plottet er tyndt, så er det en afslappende oplevelse at læse bogen. Tre stjerner for den hurtige krimi som opfylder rollen som krimi, men som ingen vil savne selvom den er udsolgt fra forlaget...

søndag den 20. oktober 2013

Mark Bowden - Afslutningen

Mark Bowden har med bogen Afslutningen fortalt den unikke historie om Osama bin Laden. Ikke bare om den afsluttende aktion i boligkomplekset i Pakistan, men også en stor, og hidtil skjult, historisk baggrund for de tanker som prægede denne terrorist og skabelsen af Al Qaeda-netværket.

tirsdag den 8. oktober 2013

Allan & Barbara Pease - Hvorfor mænd ikke hører efter & kvinder ikke kan læse kort OG Hvorfor mænd ingenting fatter & kvinder altid mangler sko

Denne anmeldelse er af to bøger samlet, for første gang i bloggens historie. Først læste jeg Hvorfor mænd ikke hører efter & kvinder ikke kan læse kort, og bagefter Hvorfor mænd ingenting fatter & kvinder altid mangler sko. Bøgerne kunne godt læses hver for sig, men det optimale resultat fås ved at læse begge bøger. Femina beskrev, ifølge forsiden på den første, bogen med disse ord: "Morsom bog for begge køn"...

onsdag den 18. september 2013

Bent Isager-Nielsen - Efterforskerne

Bent Isager-Nielsen er kendt af de fleste fra nyhederne på tv. En utrolig dygtig politimand, og med bogen Efterforskerne får vi et unikt indblik i hvorfor han er så dygtig. Han har en ro og et velovervejet overskud der bestemt viser, at mange år hos politiet har gavnet de vinkler han finder.

søndag den 15. september 2013

Christina Nordstrøm & Kirsten Nordstrøm Hansen - Organisten

Christina Nordstrøm og Kirsten Nordstrøm Hansen har med bogen Organisten begået et unikt værk. Livsbekræftende, levende og yderst tæt på en autenticitet der gør, at læsningen er alt for hurtig overstået. Plottet, drabet på byen Kringelbæks præst, er garneret med livsbeskrivelser som får mig til at ønske bogen filmatiseret. Kirkens fisende organist, byens drukkenbolt, Bobber Svalelort, kombineret med et bystyre som sørger for sine egne, danner altsammen rammen om en genial krimi.

mandag den 9. september 2013

Lone Kühlmann - Brødrene Price

Bogen er spændende, men rammer desværre nok lidt ved siden af målgruppen. Familieskildringerne af forældrene spiller en væsentligt større rolle gennem bogen i forhold til det der i hvert fald var mit primære mål med at købe bogen.

fredag den 23. august 2013

Gitte Nielsen - Du har kun ét liv

Gitte Nielsen har fortalt sit livs historie til Peter Bennett, og titlen Du har kun ét liv er absolut nøglen til forståelsen af hendes liv.

Gitte Nielsen har levet et hårdt liv. Hele bogen giver det personlige indblik i hvad hun selv tænker, og det kan ikke helt undgås, at der flere steder er positive berigtigelser af det som sladderpressen ikke vil erkende. De brugte hende som en post-it for at fremme egne oplagstal, og de steder hvor de kunne tilsvine hende - endda bevidst - skete det i fuld overbevisning om, at det kunne betale sig for dem. For folk flest tror jo mere på et sladderblad end på en senere berigtigelse på side 67 i et blad.

mandag den 19. august 2013

Elisabet Svane - Pia K. Årene ved magten

Jeg erkender blankt, at jeg kun købte bogen fordi den var på udsalg i årets bogudsalg. Samtidig var jeg lettere nysgerrig, for Pia Kjærsgaard er med tiden blevet en politisk modstander. Selvom hun moderniserede landsbytosser til duelige politikere i sin fold, så er der flere spørgsmål der ikke besvares, særligt i den tid hvor jeg selv stillede op til kommunalvalget i Roskilde, hvor den senere rebel, Mogens Andreasen, styrede Roskilde Amt med en ledelsesstil som bar mere præg af hvem HAN syntes om, end reelle kvalifikationer. Jeg var den eneste som havde skrevet dusinvis læserbreve, og selv da jeg forlod partiet, anbefalede jeg i min pressemeddelelse partiets politik.

torsdag den 15. august 2013

Jette Hvidtfeldt - Politik til tiden

Flemming Hansen har, bearbejdet af journalist Jette Hvidtfeldt, med bogen Politik til tiden fortalt sin livshistorie inden for politik. Som tidligere Transport- og Energiminister med en bred erfaring inden for skobranchen, giver han sit bud på udviklingen af politik på en hjertevarm og meget positiv måde.

søndag den 11. august 2013

Signe Daugbjerg - Maria Købt og solgt

Signe Daugbjerg har med sin første bog fanget sit publikum. Med bogen Maria - Købt og solgt, der er udsolgt fra forlaget, skildrer hun prostitutionsmiljøet og menneskehandel på en måde som burde få selv den hårdeste liberale til at ændre sit syn på prostitution. Det er et hårdt miljø, og kvinderne levnes ikke mange chancer for nogensinde at komme videre, hvilket efterskriftet med en repræsentant fra Reden også bekræfter.

fredag den 9. august 2013

Thomas Larsen - I orkanens øje

I orkanens øje er en samling interviews med fhv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som - ifølge de nuværende meningsmålinger - står til igen at blive statsminister her i landet.

onsdag den 31. juli 2013

Holly Hein - Seksuelle sidespring

Holly Heins bog Seksuelle sidespring er udsolgt fra forlaget, men du kan stadig købe hendes bog på engelsk via Saxo.com. Bogen vil være rigtig god læsning for dem som har oplevet utroskab, uanset om du selv har begået dette eller din partner har været 'den skyldige'.

onsdag den 10. juli 2013

Jaon Ørting & Karen Seneca - Varm weekend

Som faste læsere vil huske, var jeg i maj meget glad for at læse den første bog jeg fandt under bogudsalget med titlen Ta' mig. Jeg bestilte bogen under læsningen af Joans bog, men blev distraheret af andre projekter, så derfor denne lidt 'sene' anmeldelse af Varm weekend.


Bogen er yderst spændende, og den henvender sig både til par og singler. Igen gives der mange tips til at skabe mere liv i kludene, og jeg blev lidt glad for, at også i denne bog anbefales et par af de tricks jeg har anbefalet i min egen e-bog [Kend din kæreste].

Tegningerne af Panny Kondor giver et meget hyggeligt skær, og det føles lidt som om man sidder i en hyggelig stue med varme i pejsen efterhånden som siderne tygges med stor beundring af den direkte stil der bruges, uden det på nogen måde bliver lummert eller plat. Tværtimod bevares der netop en meget respektfuld tone, også selvom der kommer lidt generaliseringer der vækker såvel kvinder som mænd til det faktum, at sexlivet bør og må være et hvor begge parter gør en indsats for at skabe en samhørighed og den nærhed som skal til for at sex bliver rigtig godt.

Jeg må erkende, at Joans bøger virker dragende. Man får straks lyst til at kigge nærmere efter næste titel, for der er altid nye nuancer og nye ideer som dukker op efter den inspiration hun leverer. Til tider kunne jeg godt have tænkt mig at vide hvor det er Karen der har skrevet, for bogen har noget pikant over sig, som jeg ikke helt fornemmede i Ta' mig. Omvendt kan man så sige, at redaktøren i processen har været god til at samstemme teksten, for der er en fornem tråd igennem bogen.

Fem store stjerner for en flot indsats, og for at pirre læseren hele vejen igennem med lysten til at forkæle sin partner.

Køb bogen herfra: Varm weekend på tilbud hos Saxo til 25,-.

lørdag den 6. juli 2013

Daniel Domscheit-Berg - Inside WikiLeaks

Jeg skal fra starten af sige, at jeg har læst Daniel Domscheit-Bergs bog Inside WikiLeaks på dansk. Bogen er udgivet på JP Forlag, og en absolut fornøjelse. Faktisk må man beundre Daniel for at han ikke går endnu hårdere til WikiLeaks-grundlæggeren, Julian Assange, end han kunne. Men det er bestemt heller ikke hans ambition.

torsdag den 20. juni 2013

Simon Pasternak - Dødszoner

Simon Pasternak har med romanen Dødszoner igen formået at imponere sine fans. Første serie jeg læste var skrevet med Christian Dorph, og denne gang er den historiske roman også mestret til absolut UG.

lørdag den 18. maj 2013

John Lindskog - Aller

John Lindskog har med bogen Aller udgivet på Børsens Forlag lavet en genial bog om et af danmarkshistoriens mest succesfulde familievirksomheder. Bogen er udsolgt fra forlaget, men er absolut læseværdig hvis du finder den på biblioteket eller en af dine venner har bogen på reolen.

torsdag den 2. maj 2013

Misha Glenny - Darkmarket

Læsningen af Misha Glennys bog Darkmarket var en sand fornøjelse. Spændingen i hackerverdenen med både DoS og dDoS, kreditkortsvindel, aflurere m.v. afslører en international stribe spillere som havde stor indflydelse indtil flere nationers politistyrker og efterretningstjenester begyndte at arbejde sammen. I en verden hvor folk lider af større eller mindre paranoia fortæller bogen om de vanskeligheder flere infiltratorer havde med at komme ind i denne verden af indforståede ord og sætninger med hver sine typer slang.

tirsdag den 16. april 2013

Anna Politkovskaja - Putins Rusland

Bogen Putins Rusland skrevet af den senere dræbte journalist Anna Politkovskaja er spændende for enhver med interesse for Rusland og russisk politik. Der har været mange spekulationer omkring hendes død, og efter læsningen af bogen må det erkendes, at hun skabte sig mange fjender i et land hvor kriminaliteten desværre har fået en del mere frit spil end præsident Putin kunne ønske sig, fordi pengemangelen har skabt en korruption ude i lokalsamfundene. Det er noget af en nød at knække, og før man dømmer Rusland med samme mål som vi ville gøre i et lille land som Danmark, skal man huske, at Rusland strækker sig geografisk over mange tidszoner.

lørdag den 30. marts 2013

Carl N. Hansen - På kanten

Billede af bogen På Kanten af Carl N Hansen

Her er virkelig en ungdomsbog der sparker røv! På kanten er historien om det højaktuelle UdkantsDanmark med et godt twist på de temaer der præger ungdommen. Bogen bør læses af enhver forælder som gerne vil tage en snak med deres børn om venskaber, beskytte dem mod 'det dårlige selskab', og giver et godt indblik i roden Noah, som viser sig at have langt dybere værdier end det de 'almindelige' naboer kan nå frem til via deres overfladiske indtryk - som oftest baseret på rygter og påstande.

tirsdag den 19. marts 2013

Joan Ørting - Ta' Mig

Under Bog & Idës bogudsalg købte jeg bogen skrevet af Joan Ørting med titlen "Ta' mig". Joan har udgivet mange bøger, og bogen Varm weekend skrevet i samarbejde med Karen Seneca blev bestilt for få dage siden da jeg dengang var cirka midtvejs i læsningen af Joans bog Ta' mig.

tirsdag den 5. marts 2013

Anne-Marie Vedsø Olesen - Glasborgen

Glasborgen er en fantastisk bog, velskrevet med smukke detaljer lige fra begæret til Rolf over i de uhyggelige tanker om Vilgot. Der opbygges en spænding der gør du ganske enkelt ikke kan lægge bogen når først du er nået halvvejs i bogen. Selvom der er taget kunstneriske friheder i beskrivelsen af kældrene lykkes det indtil det sidste at skabe et tankeunivers som er udfordrende og så spændingsfyldt at man rives ind i handlingen. Fem stjerner ud af fem mulige for en bog der burde filmatiseres. Køb bogen her: http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/skoenlitteratur-digte/9788702120202/glasborgen