torsdag den 6. december 2012

Ole Mikkelsen - Straarup

Ole Mikkelsen har med denne bog givet et fantastisk indblik i en af Europas mest magtfulde bankdirektører, Peter Straarup. Det er spændende at læse baggrunden for hvorfor Peter Straarup var som han var som ordførende direktør i Danske Bank. Men læsningen har bestemt ikke gjort ham spor mere sympatisk.

Jeg er delvis forudindtaget, for jeg kender en af personerne der nævnes i bogen. Da pågældende blev mistænkt for at være muldvarp i banken, vidste jeg, at der var tale om en fejl. Da jeg har gået i skole med hans søn, ved jeg, at pågældende er yderst pålidelig. Uanset uenigheder så var det dårligt jugement fra Straarups side, at han ikke kendte sine folk ordentligt.

For mig var købet af bogen derfor et forsøg på at lære personen Straarup at kende, og det lykkes forfatteren at skabe et ganske retvisende billede af den typiske direktør for Danske Bank.

Bogen fortjener 5 ud af 6 mulige stjerner for god og konkret fortællestil, og kan varmt anbefales alle at læse hvis de gerne vil vide mere om Danske Banks historie.

Bestil bogen herfra: http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/biografier-erindringer/9788702060645/straarup.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar