fredag den 7. december 2012

Jesper Lundorf - I majestætens hemmelige tjeneste

Jesper Lundorf har med denne bog givet et unikt indblik i arbejdet med at beskytte HKH Kronprins Frederik. Bogen er fantastisk livlig i sine detaljer - uden på nogen måde at ende som Se & Hør-læsning.

Der er et behageligt flow mellem handling og principper for beskyttelse, og i bogen får vi også et indblik i Jesper Lundorfs tanker omkring det at beskytte en kongelig person.

Bogen fortjener fem stjerner for dens unikke indblik i det royale liv kombineret med en aldeles dejlig skrivestil som fortæller os noget af det vi er mest nysgerrige over for, nemlig hvordan det er, at beskytte en så aktiv herre som Kronprinsen jo netop har ry for at være. En sand fornøjelse at læse.

Det er virkelig en skam bogen er udsolgt på forlaget Lindhardt og Ringhof. Hvis du kender nogen der har bogen, eller den er at finde på dit lokale bibliotek, vil jeg anbefale dig at låne og læse bogen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar