onsdag den 22. august 2012

Kristian Langborg-Hansen - Google AdSense og AdWords

Kristian Langborg-Hansen har med dette hæfte "Google AdSense og AdWords" udgivet på forlaget Libris lavet et spændende hæfte. Der er grundlæggende leveret et fint og fair overblik på de 96 sider.
Træerne vokser dog ikke ind i himlen, desværre. Et så væsentligt produkt som både AdSense og AdWords fortjente også et par ord om arbitrage - ideen om at du med billige nøgleord kunne tiltrække besøgende som du bagefter konverterer til højere betaling på bedre søgeord. Noget der faktisk diskuteres en del blandt amerikanske websteder.

Jeg er ikke selv tilhænger af arbitrage-modellen, og når jeg har behandlet metoder hvorpå du kan tjene penge på nettet ovre på min blog Tjen penge på nettet - i din fritid har jeg altid sagt, at du ikke bør tage penge med på arbejde.

Dette har været kontroversielt, for der er naturligvis folk der har tjent rigtig mange penge på arbitrage, men jeg foretrækker nu engang at tjene penge uden først at skulle have store summer op af lommen. Under Budget (side 51 og frem) behandles det med budgetter helt fint, så du KAN prøve dette af uden at bruge de store summer. Alt skulle jo gerne passe til din økonomi når du lancerer din hjemmeside.

Hvis du ser bort fra denne ene indlysende mangel, så er der skrevet en tekst som i hvert fald giver dig det første gode overblik, og du vil være bedre rustet til at begynde at kigge på det at tjene penge på Google Adsense.

Hæftet får fire stjerner for det gode overblik.

Læs mere, og køb hæftet herfra: https://www.saxo.com/dk/google-adsense-og-adwords_kristian-langborg-hansen_haeftet_9788778438416

Ingen kommentarer:

Send en kommentar