søndag den 3. juni 2012

Walter Isaacson - Steve Jobs

Bogen om Steve Jobs, udgivet på forlaget Gyldendal, er simpelthen den bedste bog jeg nogensinde har læst om et af de firmaer jeg beundrer mest, nemlig Apple. De har lavet computere du kan være stolt af at have i dit hjem, og mange hjem har flere af Apples produkter.

Hvis du har været nysgerrig i forhold til hvordan produkterne er blevet så gode, så er dette bogen du simpelthen er nødt til at læse. Den forklarer både de gode og mørke sider bag navnet Steve Jobs, og forfatteren, Walter Isaacson, lægger ikke fingre imellem. I en veldokumenteret form har han nuanceret skildret en person som bestemt ikke var nogen rollemodel for hverken moderne ledelse eller det at være en god far.

Til gengæld lærer du en mand at kende, som var kompromisløs, og som havde det meget vigtige fokus, at han bestemt ikke satsede på at tjene penge, men netop mente, at indtjeningen kom af at lave de rigtige produkter. Hvor andre stolede på markedsundersøgelser, så sætte han en ære i at lave tingene præcis som han ønskede de skulle være, og denne fremsynethed har jo vist sig at være temmelig succesfuld.

Jeg læste oprindeligt bogen på dansk, men må erkende, at bogen er så god, at jeg også allerede har valgt at sikre mig en kopi af bogen på engelsk også. Det er en bog jeg ville vælge hvis jeg skulle på langfart, for hvert kapitel har sin helt egen specielle historiske beskrivelse, og jeg er jo - indrømmet - en gammel tekniknørd, så flere af beskrivelserne relaterer ting ting jeg selv har hørt og oplevet mens jeg selv var på gennemrejse i EDB-tidsalderen vi i dag kalder for IT... :-)

Seks stjerner ud af seks mulige. Det fås ganske enkelt ikke bedre.

Link til bogen på engelsk:


Link til bogen på dansk: https://www.saxo.com/dk/steve-jobs_walter-isaacson_pocketbog_9788702150568

Ingen kommentarer:

Send en kommentar