onsdag den 27. juni 2012

Thomas Rosenstand - Virkeligheden er klog

Thomas er mest kendt som SEO-ekspert, men for de af os der har fulgt ham på Twitter er han også en alsidigt interesseret jyde, som sammen med sin hustru, Charlotte, har valgt at flytte til USA. Thomas kan ved førsteøjekast virke lidt provokerende, for han siger præcis det han tænker uden omsvøb. Som regel har han ret, og derfor så jeg frem til læsningen af Virkeligheden er klog.

Jeg kan generelt rigtig godt lide biografier, og autobiografier har det fornemme krydderi, at du får en hyggestund i selskab med objektet helt uden filter.

Det blev til fantastiske kapitler, der på hver sin måde gav coaching i problemløsning, forskellen mellem problemer og bekymringer, og mange andre sider som gav baggrunden for mange af de udtalelser Thomas er kommet med gennem tiden jeg har fulgt ham på Twitter.

Jeg fandt læsningen yderst inspirerende, og da jeg først kom i gang med læsningen, ærgrede det mig jeg ikke var gået i gang straks den ankom i postkassen. Det har været en yderst værdsat bog, og jeg må ved slutningen af læsningen konstatere, at forfatteren er en endnu mere spændende person end da jeg begyndte læsningen.

Den eneste anke jeg således kan komme med er, at bogen skulle være endnu længere. Derfor giver jeg bogen fem stjerner ud af seks mulige. Næst efter biografien om Steve Jobs er dette årets næstbedste bog indtil nu.

1 kommentar:

  1. Netop nu er bogen til salg for kun 89,- så det koster dig kun 124,- at få fingre i denne bog indtil den 28/2-2013. Køb den nu hvis du gerne vil suge guldkornene fra Thomas. :-)

    SvarSlet