lørdag den 11. juni 2011

Birgitte Erhardtsen - Erik Damgaard

Erik Damgaard - Rigdommens pris er så meget mere end den sensationsjournalistik som har præget folks indtryk af netop Erik Damgaard og den rufferisigtede Anni Fønsby.

Bogen er en dejlig gennemgang af netop de principper som lå bag en af nyere tids største succeser i dansk bogføringssoftware, Concorde XAL. Som tidligere superbruger har jeg længe undret mig over den strategi Microsoft Business Solutions lagde for dagen, som de i øvrigt senere har rullet tilbage ved i dag at tilbyde C5 Online.

Med bogen har Birgitte Erhardtsen serveret et godt indblik bag myten, Erik Damgaard, og det er en meget hårrejsende gennemgang af dårlige - lettere smånaive - kautioner gennemført af en mand, som ellers normalt slet ikke ville have handlet sådan.

Milliardærklubben afsløres som den dårligste rådgivning, og er nødvendig læsning for enhver som kommer til penge, for med denne bog kan enhver se hvor vigtigt det er, at have gode rådgivere når man skal begå sig i den store økonomis verden.

Fem store og flotte stjerner for en bog som holder læseren i spænding hele vejen gennem Eriks liv, og giver fornyet respekt for nørden som genfandt sin niche efter en noget turbulent rutsjetur.

Se mere om bogen her: https://www.saxo.com/dk/erik-damgaard_birgitte-erhardtsen_epub_9788702126440

Ingen kommentarer:

Send en kommentar